Vi har lidt udfordringer med kundekontoen
Oplever du problemer, så log af og bestil uden at være logget på kundekontoen.
Vi beklager og arbejder benhårdt på at løse problemet

Aftenmad

Når det skal være nemt og lækkert...

En af udfordringerne ved at spise en kost med lavt indhold af kulhydrater, er at få det til at passe ind i et familieliv uden at skulle lave 2 slags aftensmad eller tilbehør. Din partner eller familie bakker garanteret op om din livsstil, men det er ikke sikkert, at de altid har lyst til at spise det samme som dig.

På dage hvor du har overskud, laver du måske 2 forskellige retter eller 2 slags tilbehør, så alle bliver tilgodeset, men på travle dage er det rart at kunne vælge nemme og lækre løsninger, som alle kan lide.

Der findes mange opskrifter , på nettet, som indeholder få kulhydrater.

Vi har valgt nogle af de ekstra nemme og lækre løsninger, der kræver mindst muligt af dig, og giver resten af familien en række sunde valgmuligheder ud fra byg-selv-princippet.

Tortillas - multi-madpandekagen

Kun fantasien sætter grænser, når det kommer til hælde fyld i en tortilla madpandekage. De er gode til at snige en masse grønt i ungerne, og så er de fantastiske, hvis du har nogle rester i køleskabet, der skal udryddes. Alt smager godt, når det bliver pakket ind i en varm tortillapandekage, der måske er blevet drysset med revet ost, inden den kom i ovnen eller på panden.

Vores Tortillas fås med helt ned til 4 g kulhydrat pr. tortilla, og de kan med fordel fryses, så du altid har dem på lager til en travl dag.

Tortillas kan også bruges som en tynd pizzabund, eller du kan lave quesadillas med og kylling og spinat.

low carb tortillas
low carb quesadillas

Hjemmelavede burgere & toast

På en dag med super meget overskud kan du bage lækre burgerboller og brød af én af vores brødblandinger. De fåes med helt ned til 2,2 g kulhydrat pr. 100 g og kan sagtens fryses, så du har friskt brød efter behov.

Fyld burgerne med gode hakkebøffer, ost, bacon og én lækker dressing.

Er det med at bage ikke lige dig, kan du købe vores friskbagte solsikkebrød, der er ekstra fantastisk, når det bliver ristet en lille smule. Brug det til sandwich, toast, french toast eller som bund til en lækker reje- eller avocadomad.

low_carb_burger
low carb grillet toast

Low carb pasta

ALLE elsker pasta og spaghetti – ikke mindst børn – men low carb pasta kan være en trist omgang, der ikke rigtig smager, som det skal.

Vi har fundet nogle fantastiske økologiske pastavarianter fra Slendier, og de er virkelig det tætteste du kan komme på ”almindelig” pasta, som du kender det. Den ’gule’ fettuccine er lavet af sojabønner og den ’grønne’ af edamamebønner, og de er begge glutenfri og indeholder kun 1,7 g kulhydrat pr. portion.

Servér en lækker og smagfuld pastasauce til, der også kun indeholder ganske få kulhydrater eller lav den klassiske spaghetti Carbonara med masser af fløde, parmesan og bacon – Mums!

low carb pasta cabonara
Low carb fettuccine

Sunde, nemme og lækre low carb opskrifter

Klassiske low carb tortilla wraps

1-2 pakker tortillas
Drys eventuelt med revet ost, når du varmer dem i ovnen eller på panden.

Fyld:
Stegt kylling, oksekød eller laks.
Salatblanding (køb en færdiglavet, hvis det skal være rigtig nemt).
Syltede rødløg, avocado i skiver eller resten fra køleskabet.
dressing eller sød chili sauce

Low carb kyllinge-quesadillas

1-2 pakker store tortillas
1 løg
1 rød peberfrugt
500 g pulled chicken eller stegt kyllingeinderfilet skåret i tynde skiver
250 g løse majs
½ spsk tørret oregano
50 g revet ost
olivenolie
salt & peber
dressing eller Sød chili sauce

1. Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
2. Skær løg og peberfrugt i tern.
3. Steg løg og peberfrugt i lidt olivenolie på en pande. Tilsæt kyllingekødet, majs, oregano og krydr med lidt salt og peber og steg videre, til kødet er gennemvarmt.
4. Smør tortillaerne med lidt olivenolie på den ene side (du skal bruge 2 til hver quesadillas).
5. Læg en tortilla med den smurte side nedad på et stykke bagepapir på en bagerist og fordel det stegte fyld ovenpå
6. Drys med revet ost og læg endnu en tortilla ovenpå med den oliesmurte side opad.
7. Bag quesadillaerne i ovnen i ca. 15 min.
8. Skær den bagte quesadilla ud i mindre stykker og servér straks med en lækker low carb dressing eller ketchup til.

Low carb Pastapenne med basilikumspesto

1 pose pastapenne
1/2 kop olivenolie
2 kopper friske basilikumblade
2 spsk revet parmesanost
1/3 kop pinjenødder eller valnødder
3 hvidløgsfed groft hakkede

1. Kog pastaen i letsaltet vand 7-8 minutter uden låg.
2. Tilsæt basilikumbladene og nødderne i en foodprocessor og lad den køre indtil den ønskede konsistens er opnået.
3. Tilsæt parmesan og kør et par gange mere.
4. Kør nu processoren i et medium tempo, og tilsæt olivenolien i en langsom og stabil strøm, mens processoren er i gang.
5. Krydr eventuel pestoen med salt og peber. Bland det med den varme pasta, og retten er klar til servering.

Supplér eventuelt med lynstegt zucchini og friske ærter.

Low carb cæsarsalat
Cæsarsalat med low carb croutoner

3 kyllingebryster
salt og peber
1 tsk olivenolie
1 icebergsalat eller to små hjertesalat
2 skiver solsikkebrød
1 tsk smør
50 g groftrevet parmesan
dressing

1. Krydr kyllingebrysterne med salt og peber og steg dem langsomt på en pande i 25 minutter.
2. Smør brødet med smør på begge sider og steg dem på panden ved siden af kyllingebrysterne. Når brødet er sprødt, skæres det i tern.
3. Skyl og pluk salaten, fordel salaten på fire tallerkener og anret med kyllingebryst i skiver, low carb dressing, revet parmesan og low carb croutoner.

Low carb mexicanske tacos

1-2 poser små Tortillas
500 g hakket oksekød
1 glas pastasauce med grøntsager og chili
1 icebergsalat eller romainesalat
Fyld efter eget ønske: Rødløg, avocado, majs, peberfrugt, bønner eller måske jalapenos, hvis det skal være ekstra spicy.
dressing eller ketchup

1. Brun oksekødet på en pande og tilsæt pastasaucen.
2. Varm de små tortillas i ovnen eller på panden et par minutter.
3. Fyld dem med det, du allerbedst kan lide.

low carb fettucine cabonara
Low carb spaghetti cabonara

1 pakke spaghetti eller fettuccine
125 g bacon i skiver
4 æg
100 g revet parmesanost
3 dl piskefløde
Salt og peber
friske krydderurter

1. Skær bacon i tynde strimler og steg det sprødt på en pande. Afdryp på køkkenrulle.
2. Kog pastaen efter anvisning på pakken. Hæld vandet fra og hæld pastaen tilbage i gryden, så den holdes varm.
3. Pisk æg, ost og fløde sammen i en skål og tilsæt bacon.
4. Hæld blandingen over den varme pasta i gryden og bland godt.
5. Sæt gryden over for svag varme til saucen begynder at jævne.
6. Krydr med peber og drys med friske basilikum