Hvilken olie skal jeg bruge?

Olier3

Hvordan vælger du den rigtige olie til din madlavning?

Hvilken olie skal du vælge?
Findes der gode og dårlige olier?
Det er et af de områder, som altid er vigtigt for mig at formidle. Der findes nemlig gode og dårlige olier i madlavning.

Jeg anbefaler altid at man holder sig til koldpressede olier og især disse: Ekstra jomfruolivenolie, kokosolie, sesamolie, hørfrøolie og avocadoolie (der findes mange flere gode).

Disse olier er naturligt udvundet ved presning. Det betyder at olien bevarer sit naturlige indhold af vitaminer og mineraler samt den lækre naturlige smag. Olierne indeholder ingen kulhydrater og er vigtige kilder til den gode fedt i vores madlavning. Man kan kalde det ”god smørelse” for vores indre.

Dårlige olier, eller den rigtige betegnelse raffinerede olier, vil jeg anbefale at man bevæger sig langt udenom. Raffinerede olier fremstilles enten ved varmpresning eller ekstrahering. Varmpresning foregår ved at kerner, frø m.m. varmes så meget op at olien presses ud af dem. Ekstrahering vil sige, at der tilsættes et opløsningsmiddel i processen, som kan opløse fedt. Raffinerede olier er altid smagsneutrale og uden karakteristisk smag.

Disse processer er så unaturlige, hvilket også gør olierne unaturlige for vores kroppe. Det er som at hælde benzin på en dieselbil.

Der opstår inflammation i vores kroppe og hele systemet bliver derfor aktiveret for at nedbryde.

Raffinerede olier er tit: majsolie, solsikkeolie, rapsolie. Der skal være anført ”raffineret” på flasken.

Raffineret olie anvendes stort set i alt forarbejdet mad, hvilket er årsagen til, at vores kroppe er enormt meget i ubalance når vi spiser forarbejdet mad. 

Tjek derfor altid hvad der er i den fødevarer du tager ned fra hylden. En typisk synder er mayonnaise. Det er stort set umuligt at opspore mayonnaise, som ikke er fremstillet med raffineret olie. Dette da smagen er neutral.

Så tænk over hvilken olie du bruger, hvis du ikke allerede gør det 🙂 Det vil din krop takke dig for.

Her er en god opskrift på en hjemmelavet mayonnaise.

4 portioner

Ingredienser:

  • 1 æggeblomme
  • 1 tsk. dijon sennep
  • 240 ml. avocadoolie eller Olivenolie
  • 2 tsk. hvidvinseddike eller limesaft

Fremgangsmåde:

  1. Sørg for at æg og sennep har stuetemperatur.
  2. Bland æg og sennep sammen med en håndmixer. Tilsæt olie i stille og roligt i en tynd stråle mens du mixer. Mix indtil alt olien er brugt og mayonnaisen er tyk og lækker.
  3. Tilsæt hvidvinseddike eller limesaft (eller begge dele) og smag til med salt og peber.
  4. Lad mayonnaisen trække i køleskabet. Det giver den smag og tid til at samle sig.
  5. Velbekomme

OBS: Du kan vælge at tilføje chili, paprika og meget andet til denne mayonnaise og hermed skabe din egen smag.

Mayonnaisen kan holde 5 dage i køleskab.

Print

Malene Lund

Malene Lund

Mit navn er Malene Lund.
Ud over at være uddannet kostvejleder, er jeg også uddannet Nutrition Network Advisor i KETO/LCHF.

Til dagligt underviser jeg i personlig vægtabsforløb, og udarbejder personlige kostplaner, indenfor KETO/LCHF.

Du er naturligvis velkommen til at kontakte mig direkte via nedenstående kontaktinfo.

www.malenelund.dk
Mail: kontakt@malenelund.dk
Tlf.: 93 98 98 85

Følg os på de sociale medier

Seneste indlæg